
Jeg arbejder dér, hvor omverdenen banker på
OM LOTTE
Lotte Hansen tror på, at indsigt og mod skaber handlekraft – og at ansvarlig ledelse begynder med at se virkeligheden i øjnene. Også når den er ubehagelig. Hun har i mere end 25 år arbejdet med krisehåndtering, ansvarlig forandringsledelse og strategisk kommunikation og har set, hvor meget potentiale der frigøres, når ledere tør handle ansvarligt og fremsynet i stedet for kun at håndtere hverdagens udfordringer step by step.
Det handler for Lotte ikke kun om at hjælpe dem med den store pengepung og de rigtige værdier i bagagen, men også de mindre, og dem der blot ønsker at sikre deres virksomhed og måske livsværk.
I en tid hvor geopolitik og forsyningskæder er en del af hverdagens udfordringer, har vi ifølge Lottes optik kun en mulighed: Det er at insistere på, at bæredygtighed og sund forretning ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger.
Lotte Hansen har i mere end 25 år arbejdet med krisehåndtering, ansvarlig forandringsledelse
Lotte er kendt for sin evne til at opfange store mængder viden og komplekse interessekonflikter hurtigere end de fleste – og for at kunne skære direkte ind til kernen. Hun arbejder med en skarp risikoforståelse og formår at få mennesker til at træde ud over deres komfortzoner, udvikle deres organisationer og skabe reelle, transformative forandringer.
Hun leverer altid en kærlig, men kompromisløs rådgivning – ærlig, konkret og uden overflødig pynt.

CV
Stifter & CEO
Hansen & Ersbøll Agenda – strategisk rådgivningshus for bæredygtig forretning og samfundsagendaer
2010 – nu
Stifter & CEO
Plan Earth – digital ESG-platform til strategi og bæredygtig forretningsudvikling
2023 – nu
Kommentator
Berlingske – fokus på erhverv, bæredygtighed og samfund
2020 – nu
Direktør for Public Affairs & CSR
Mannov
2008 – 2010
Erhvervsredaktør
Politiken
2007 – 2008
Strategisk rådgiver
Advice
2006 – 2007
Pressechef
Forbrugerrådet
2004 – 2006
Ministerrådgiver / Pressesekretær
Økonomi-, Erhvervs- og Boligministeriet
2000 – 2002
Politisk kommentator
DR2’s Jersild og Spin, BT m.fl.
2003 – 2015
Forfatter
“Og Spin”, Gyldendal + medforfatter til Propaganda, Betty Nansen Teatret
2007
Formand
Golden Days Festival
2017 – 2021
Bestyrelsesmedlem
Roskildefonden, PR-branchens bestyrelse, Refurb (exit 2021)
2010 – 2023
Strategisk tyngde og erfaring
Lotte er en erfaren rådgiver inden for forandringsledelse, krisehåndtering, strategi, ESG og transformativ omstilling samt forretningsudvikling. Hun insisterer på, at ansvarlig ledelse begynder med at se virkeligheden i øjnene – også når den er ubehagelig – og bruge den som afsæt for at skabe holdbar udvikling.
Kommunikation og mobilisering
Skære budskaber skarpt til fokusér og mobilisér, så alle føler ejerskab og er klar til at skabe forandring. Lotte kan skabe agendaer og mediehåndtering, så det giver genlyd.
Brancheindsigt
Som rådgiver har Lotte arbejdet tæt sammen med aktører i byggeri, industri, finans, energi, fødevarer og mode – men også i kultur - og uddannelsessektoren, hvor hun har bidraget til kompetenceudvikling og strategisk forankring.
Krisehåndtering
Hun har rådgivet og medietrænet ledere i at forebygge og håndtere kriser – længe før de rammer. Dobbeltvæsentlighedsanalyser og risikohåndtering er hendes speciale.
Bred ESG-erfaring
Hun har rådgivet hundredvis af store og små virksomhedsledere i at udvikle og opgøre ESG og bæredygtighed.
Et tværgående udsyn
Lotte har gennem sit arbejdsliv opnået et sjældent bredt og dybt indblik i de samfundsstrukturer, stakeholderer og sektorer, som enhver topleder må forstå for at navigere i for at sikre robusthed de kommende år.
Politisk forståelse
Som tidligere kommentator og mangeårig rådgiver for ministre og ministerier har hun et skarpt blik for det politiske system – dets mekanismer, muligheder og grænser.
LOTTE FORTÆLLER OM SIN VEJ OG SINE VALG
"Jeg har altid haft svært ved at nøjes med at beskrive verden – jeg vil hellere være med til at ændre den.
Efter ti år i politik, medier og kommunikation valgte jeg i 2010 at gå selvstændig. Jeg havde været ministerrådgiver, pressechef, erhvervsredaktør og kommentator, men jeg kunne ikke længere nøjes med at stå på sidelinjen og analysere. Jeg ville skabe handling, ikke kun ord.
Så jeg byggede Hansen & Ersbøll Agenda – et rådgivningshus, der sætter samfund, forretning og bæredygtighed i bevægelse. Senere kom Plan Earth, et digitalt ESG-værktøj, der hjælper virksomheder med at gøre bæredygtighed til en reel forretningsstyrke.
I dag arbejder jeg med den agenda i forskellige brancher - fra energi og byggeri til industri, finans, kultur og uddannelse. Fælles for dem alle er behovet for at tænke nyt, tage ansvar og finde den plan, der faktisk får ting til at ske.
Min vej hertil begyndte længe før det. Jeg var spejder i næsten 20 år, og lærte dér, hvad ledelse, fællesskab og mod til handling betyder i praksis. Som 18-årig startede jeg på statskundskab – alt for ung, men drevet af nysgerrighed. Jeg supplerede med æstetik, kultur og journalistik, fordi jeg altid har troet på, at verden skal forstås fra flere vinkler, hvis man vil ændre den.
Siden da har jeg arbejdet med ministre, medier, direktører og forskere. Jeg har stået midt i politiske storme og klimakampagner, og jeg har oplevet, hvordan forandring opstår, når mennesker tør tage ansvar.
Jeg var med til at skabe Hopenhagen – FN’s største folkelige mobilisering under COP15 – og siden var jeg i spidsen for den danske del af Women Deliver-bevægelsen op til konferencen 2016, hvor 150 virksomheder og organisationer gik sammen om ligestilling og Verdensmål.
Undervejs har jeg også haft en stærk forbindelse til kulturen – både som formand for Golden Days, og som rådgiver til en lang række kulturinstitutioner. Jeg har været medskaber og forfatter til teaterstykket Propaganda på Betty Nansen. Jeg tror på, at kunsten og kulturen kan vise os det, strategierne ikke altid kan.
I dag er det stadig den samme drivkraft, der bærer mig: at få mennesker og virksomheder til at tænke større, handle modigere og skabe resultater, der faktisk gør en forskel – for forretningen, for samfundet og for verden omkring os."
